tirsdag den 5. december 2017

Lederuddannelse

Lederuddannelse for iværksætteren

Som iværksætter og virksomhedsejer, er der mange bolde at holde i luften, og for den dynamiske iværksætter er der en stor udfordring i, når ens virksomhed når en modenhed og en størrelse der betyder, at administration og personaleledelse pludselig fylder mere – og innovation og udvikling mindre.
Mange iværksættere vægrer sig for lederrollen men ikke desto mindre er det alfa-omega for en succesfuld iværksætter, at han tager lederrollen på sig, og tager ledelsesopgaven alvorligt, hvis virksomheden skal fortsætte sin positive udvikling og vækst.
Hvilken type lederuddannelse?
Der er mange forskellige former for lederuddannelse, og derfor er det vigtigt, at du i første omgang gør op med dig selv, hvilke elementer af lederjobbet, som du har brug for at få styrket. Det kan være, at du har brug for et kursus i personalejura, et kursus i projektledelse eller et helt grundlæggende ledelseskursus. Eller måske er ambitionerne større end det? Så er der mulighed for at tage et længere forløb med lederkurset leadership pipeline, som sikrer dig høj kvalitet på alle parametre af din ledelse og som hjælper dig godt i gang med din lederrolle.
Hvis du vil vide mere om at være en god leder
Der findes ikke ét svar på, hvad det vil sige at være en god leder. Grundlæggende er det en disciplin, der konstant udvikler sig, og hvor kravene til lederen er både høje og komplekse. Men der er ingen tvivl om, at der er krav til konstant uddannelse og udvikling, hvis du har ambitioner om at være en dygtig leder, der går forrest i din virksomheds positive udvikling.
Udover lederkurser og foredrag har du mulighed for at lære meget om ledelse ved at blive medlem af en erfa-gruppe med andre professionelle, der til daglig sidder i en rolle, der ligner din. Oftest viser det sig, at de bekymringer og udfordringer du går med i dagligdagen, langt hen ad vejen ligner dem, som andre i lignende stillinger oplever. Derfor er der meget værdifuld sparring og erfaring at hente ved at blive medlem af en erfagruppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lederuddannelse

Lederuddannelse for iværksætteren Som iværksætter og virksomhedsejer, er der mange bolde at holde i luften, og for den dynamiske iværksæ...